Museum – værket 100 tegninger blev oprindeligt til som en feberredning, da Artnode til sin store overraskelse opdagede, at der ikke var internetopkobling på Charlottenborgs Efterårsudstillingen i 1998. Da det ikke var muligt at vise det planlagte internetbaserede projekt, besluttede Artnode sig for at håndtegne hele hjemmesiden på papir. Det blev til værket 100 tegninger. Efterfølgende modtog Artnode Vekselerer
Villiam H. Michaelsens Legat. Et legat for unge tegnere, som uddeles af Statens Museum for Kunst. Værket blev udstillet på museet og derefter købt til samlingen. Således er det originale håndtegnede værk 100 tegninger, en kopi af hjemmesiden, i dag, ironisk nok, bevaret for eftertiden i Kobberstiksamlingen. Kobbertrykketeknikken var 1400-tallets teknologiske opfindelse og den første masseproduktionsmetode.I Museum har publikum nu mulighed for at opleve det svært tilgængelige værk i en digitaliseret udgave. Det har ikke været muligt at låne værket til 404 Not Found, da Den Frie ikke kan garantere Kobberstiksamlingens sikkerhedskrav.